Beredskab og krise under kurset
Teamets plan for, hvad I gør ved alvorlig ulykke, hjemve, mistrivsel, medicin, pressen og en kursist, der forsvinder — skrevet før kurset, så ingen skal finde på det i panik.
Hvornår
Skrives i planlægningen og gennemgås med hele teamet på sidste planlægningsweekend og igen ved teammødet, før kursisterne kommer. Beredskabet er der, fordi det meste går godt — og fordi det, der går galt, skal håndteres roligt, ens og hurtigt af den, der står nærmest.
Vejledning og eksempel pr. felt
Evaluering fra tidligere år
Hvilke hændelser havde I sidste år, og hvordan gik håndteringen? Skriv uden navne — kun hvad der skete, og hvad I lærte.
Teamets tanker (sidste år): - Tre tilfælde af hjemve den første aften. Det hjalp at tage dem ud af patruljen og give dem en opgave sammen med en vejleder. - En kursist med feber: vi manglede samtykke til febernedsættende medicin og brugte tid på at finde forældrenes nummer. Telefonlisten var ikke printet. - Ingen i teamet vidste, hvor førstehjælpstasken stod under natløbet. - En kursist fortalte en vejleder om noget bekymrende derhjemme. Vejlederen tog det videre til KSL samme aften — det var rigtigt. Kursisternes tanker: - “Det var rart at vide, hvilken voksen man kunne gå til.”
Feedback fra planlægningsweekenden
Hvad spurgte teamet om, da I gennemgik beredskabet på planlægningsweekenden? Hvad har I ændret?
- Spørgsmål: “Hvem må ringe til forældre?” Svar: kun KSL eller den vagthavende i teamrummet. - Ønske om en øvelse: vi laver en 15 minutters “hvad gør vi hvis”-runde på teammødet før kurset. - Medicin: samtykke til smertestillende og febernedsættende er nu med i deltagerbrevet.
Aktivitet og tidspunkt
Hvornår gælder planen, og hvornår gennemgår I den? Skriv også, hvem der har vagten om natten.
Gælder: fra første kursist ankommer søndag til sidste er hentet lørdag. Gennemgang: sidste planlægningsweekend (45 min) og teammødet søndag formiddag før ankomst (15 min). Natvagt: én fra teamet har nødtelefonen hver nat — skiftes efter liste. Daglig status: kort punkt på teammødet hver aften (“Er der nogen, vi er bekymrede for?”).
Ansvarlige
Hvem har ansvaret for hvad? Skriv roller her, og læg navne og numre i teamets egen telefonliste — aldrig i drejebogen.
Beredskabsansvarlig: den ene KSL Nødtelefonen: KSL om dagen, natvagten om natten Førstehjælpsansvarlig: teamets teamer med gyldigt førstehjælpskursus Kontakt til forældre: KSL Kontakt til UK og Korpskontoret: KSL Pressen: henvises altid til korpsets presseberedskab — ingen i teamet udtaler sig Søkyndig sikkerhedsansvarlig: ved sø-aktiviteter Den enkelte kursist: patruljens faste vejleder
Bemanding
Hvem gør hvad, når noget sker? Tænk i opgaver: hjælpe den tilskadekomne, tage sig af de andre kursister, ringe, og holde resten af kurset kørende.
Ved alvorlig ulykke: - 1–2 teamere hos den tilskadekomne (førstehjælp, ring 1-1-2) - 1 tager imod ambulancen ved vejen - Patruljens vejleder og 1 mere tager de andre kursister væk og samler dem et roligt sted - KSL skaber overblik og ringer, når der er ro på - Resten af teamet holder programmet kørende for de andre patruljer Ved hjemve eller mistrivsel: patruljens vejleder — med en kollega med, hvis det bliver tungt.
Beskrivelse af aktiviteten
Hurtig indflyvning, som alle i teamet kan huske. Derefter én kort procedure pr. situation: alvorlig ulykke, hjemve, mistrivsel og bekymring, medicin, pressen og en kursist, der forsvinder. Slut med, hvordan I evaluerer og gennemgår planen.
Hurtig indflyvning: Først hjælp, så overblik, så telefon. Ved alvorlig ulykke: stands ulykken, giv livreddende førstehjælp, ring 1-1-2, giv almindelig førstehjælp. Når der er ro på: ring til UK, Korpskontoret og korpsets beredskabstelefon. Ingen medicin uden forældrenes samtykke. Ingen hemmeligheder, ingen gætterier, ingen udtalelser til pressen. A. Alvorlig ulykke (politi, brandvæsen eller ambulance): - Førstehjælpens fire regler. Ring 1-1-2. - Tag de andre kursister væk, og hold dem sammen med en voksen, de kender. - KSL ringer til korpsets beredskabstelefon og til UK. Korpskontoret kan skaffe krisepsykolog. - Har politiet været involveret, skal UK og Korpskontoret altid have besked. - Find ud af, hvad der konkret er sket. Skriv det ned med klokkeslæt. Undgå gætterier. - KSL ringer til forældrene. Husk de andre berørte: øvrige kursister og teamere, pårørende og tropslederen. B. Hjemve: - Det er normalt. Sig fx: “Det er okay at have hjemve — det betyder, at du har nogen derhjemme, du savner.” - Find ud af, om det er træthed, sult eller utryghed, der ligger bag, og gør noget ved det. - Tag snakken væk fra patruljen, så det ikke smitter. - Aftal i teamet, hvordan I håndterer telefoner og beskeder fra forældre. C. Mistrivsel og bekymring: - Tegn kan være: kursisten fortæller om bekymrende ting, udadreagerende eller selvskadende adfærd, isolation eller nedtrykthed over tid, pludselig ændring i adfærd. Ét tegn er ikke nødvendigvis mistrivsel — se på mønster, varighed og styrke. - Lyt roligt uden ledende spørgsmål. Lov ikke hemmeligholdelse. - Vejlederen fortæller det til KSL samme dag. - Kontakt altid Korpskontoret før en underretning til kommunen. Giv også UK besked. Alle voksne har underretningspligt. - Er kursisten i umiddelbar fare, og tør I ikke sende vedkommende hjem: ring til politiet. - Rådgivning: rådgivningstelefonen 32 64 00 99, også uden for normal åbningstid i kritiske situationer: hverdage 8–23, lørdag, søndag og mandag 9–23. D. Medicin: - Ingen medicin — heller ikke panodil — uden forældrenes samtykke. Indhent det på forhånd eller ring. - Kursister med daglig medicin skal have fortalt teamet, hvad de får. Én i teamet har listen. E. Pressen: - Ved brand, ulykke eller andet, der kan få pressens opmærksomhed: underret korpsets presseberedskab. - Ingen i teamet udtaler sig. Sig: “Jeg henviser til Det Danske Spejderkorps' presseberedskab.” F. En kursist er forsvundet: - Tjek med det samme patruljen, teltet, toiletterne og køkkenet. - Hvem så kursisten sidst, og hvornår? KSL får besked. - Sæt en systematisk eftersøgning i gang i par — ingen leder alene. Én bliver i lejren, hvis kursisten kommer tilbage. - Er kursisten ikke fundet inden for kort tid, eller er der fare (vand, vej, mørke): ring 1-1-2. Ring derefter til forældrene og korpsets beredskabstelefon. G. Evaluering: Til kursisterne (kursusevalueringen): Vidste du, hvilken voksen du kunne gå til? Følte du dig tryg på kurset? Til teamet: Vidste alle, hvor førstehjælpstasken og telefonlisten var? Hvad gjorde vi, da noget skete — og hvad ville vi gøre anderledes? H. Til kursisternes deltagerbrev: nødtelefonnummer til teamet og forældresamtykke til medicin.
Formål og mål
Hvad skal planen sikre? Én sætning formål og 2–3 konkrete mål.
Formål: Alle i teamet ved, hvad de skal gøre, hvis noget går galt, så kursisterne er trygge, og situationer håndteres roligt og ens. Mål: - Alle teamere kan sige førstehjælpens fire regler og ved, hvor taske og telefonliste er. - Der er forældresamtykke til medicin for alle kursister før kurset. - Alle kursister ved efter første dag, hvilken voksen de kan gå til.
Kursustaksonomi
Beredskab er ikke en læringsaktivitet, men det hænger sammen med kursusoplæggets krav om tryghed og vejlederrollen. Hvordan understøtter planen det?
- Vejlederrollen: den faste vejleder er “den trygge voksne” for patruljen og opdager tidligt, hvis nogen ikke trives. - Patruljeliv: patruljen er en tryg enhed — hjemve og konflikter tages hånd om, så patruljen kan fungere. - Patruljens Døgn: teamet er ikke aktivt med, men skal være til stede, hvis sikkerhed og tryghed kræver det. Aftal, hvordan patruljerne kan få fat i en voksen.
Førstehjælp og sikkerhed
Skriv de faste sikkerhedsregler, der gælder hele kurset: førstehjælp, brand, vand og hvor I finder korpsets sikkerhedsbestemmelser.
- Mindst én i teamet har et gyldigt førstehjælpskursus på mindst 12 timer (højst 2 år gammelt). - Førstehjælpstaske i teamrummet og en mindre taske med på alle aktiviteter væk fra lejren. - Ild: brandvand eller brandspand ved alle bål og aktiviteter med ild. - Vand: ved sø-aktiviteter følges korpsets sikkerhedsbestemmelser for vandaktiviteter, og en søkyndig teamer er sikkerhedsansvarlig. - Gennemgå alle moduler: har I kompetencerne til at gennemføre dem forsvarligt, og hvad kan gå galt? - Ulv: i områder med ulv, sæt jer ind i myndighedernes retningslinjer, og fortæl kursisterne roligt, hvad de skal gøre — uden at gøre dem bange. - Korpsets sikkerhedsbestemmelser for lejr, vand, pionering og klatring: dds.dk/artikel/samvaer-sikkerhed-kriser-og-beredskab-pa-lejre
Deadlines
Hvornår skal planen, samtykker og lister være klar?
- Sidste planlægningsweekend: beredskabsplan gennemgået med hele teamet - Deltagerbrevet (tre uger før kurset): nødtelefonnummer og samtykke til medicin - Ugen før kurset: telefonliste over teamet, forældre og vigtige numre printet og lamineret - Teammødet før ankomst: 15 minutters “hvad gør vi hvis” - Korpsets beredskabsmøde i september: mindst én KSL deltager
Bilag
Hvilke lister og papirer skal ligge klar? Personlige oplysninger opbevares sikkert og destrueres efter kurset.
- A4-opslag: førstehjælpens fire regler, vigtige numre, hvem ringer til hvem - Telefonliste over teamet og forældre (låst i teamrummet — ikke i drejebogen) - Liste over kursister med daglig medicin og allergier - Samtykker til medicin - Logbog til hændelser (hvad, hvornår, hvem, hvad gjorde vi) - Korpsets beredskabsmateriale fra beredskabsmødet
Budget
Hvad koster beredskabet? Typisk førstehjælpsmaterialer og evt. førstehjælpskursus til teamet.
Ca. 1.500 kr. i alt (eksempel — sæt jeres egne tal ind): - Opfyldning af førstehjælpstasker: ca. 500 kr. - Taletidskort eller ekstra telefon til nødtelefonen: ca. 200 kr. - Laminering og print: ca. 100 kr. - Tilskud til førstehjælpskursus for en teamer: ca. 700 kr.
Materialer
Materiale — antal — hvem skaffer — need eller nice.
- Stor førstehjælpstaske — 1 — førstehjælpsansvarlig — need - Små førstehjælpstasker til aktiviteter — 3 — førstehjælpsansvarlig — need - Nødtelefon med fuldt batteri og oplader — 1 — KSL — need - Brandspande eller brandslukkere — 1 pr. bålplads — materialeansvarlig — need - Lommelygter/pandelamper til natvagt — 2 — materialeansvarlig — need - Laminerede opslag med procedurer — 4 — beredskabsansvarlig — need
Det plejer at gå galt
- Kun KSL kender planen. Gennemgå den med hele teamet, og hæng et A4 med de fire førstehjælpsregler, numre og “hvem ringer til hvem” op i teamrummet og ved førstehjælpstasken.
- Teamet ringer til UK og Korpskontoret midt i situationen i stedet for at tage sig af den. Først hjælp og 1-1-2, så overblik — og derefter UK og Korpskontoret, når der er ro på.
- Der gives panodil uden forældrenes samtykke, fordi det “bare er hovedpine”. Indhent samtykke på forhånd, eller ring til forældrene. Man kan godt vente en halv til en hel time med vand, trøst og omsorg.
- En vejleder lover en kursist at holde noget hemmeligt og står bagefter fast. Lov aldrig hemmeligholdelse — sig fra starten, at du måske skal have hjælp fra andre voksne.
- Teamet underretter selv kommunen uden at tale med nogen. Kontakt altid Korpskontoret før en underretning, og giv UK besked.
- Hjemve breder sig i patruljen, fordi den håndteres foran alle. Tag samtalen et roligt sted, find ud af, om det er træthed, sult eller utryghed, og aftal med teamet, hvordan telefoner og beskeder hjemmefra håndteres.